Skoletjenesten

Skoletjenesten Furesø Museer tilbyder undervisningsforløb både på Immigrantmuseet, Mosegaarden, Flyvestation Værløse og på Cornelen. Der lægges særlig vægt på varierende undervisningsformer såsom debatspil, værkstedsaktiviteter, rollespil og dialogbaseret undervisning som tilpasses efter klassetrin og niveau. Gå på opdagelse i vores årskatalog og se hvilke tilbud, der passer til jeres undervisningsforløb.

Skoletjenesten Furesø Museer tilbyder undervisningsforløb både på Immigrantmuseet, Mosegaarden, Flyvestation Værløse og på Cornelen. Der lægges særlig vægt på varierende undervisningsformer såsom debatspil, værkstedsaktiviteter, rollespil og dialogbaseret undervisning som tilpasses efter klassetrin og niveau. Gå på opdagelse i vores årskatalog og se hvilke tilbud, der passer til jeres undervisningsforløb.

Skoletjenesten Furesø Museer tilbyder undervisningsforløb både på Immigrantmuseet, Mosegaarden, Flyvestation Værløse og på Cornelen. Der lægges særlig vægt på varierende undervisningsformer såsom debatspil, værkstedsaktiviteter, rollespil og dialogbaseret undervisning som tilpasses efter klassetrin og niveau. Gå på opdagelse i vores årskatalog og se hvilke tilbud, der passer til jeres undervisningsforløb.

Skoletjenesten Furesø Museer tilbyder undervisningsforløb både på Immigrantmuseet, Mosegaarden, Flyvestation Værløse og på Cornelen. Der lægges særlig vægt på varierende undervisningsformer såsom debatspil, værkstedsaktiviteter, rollespil og dialogbaseret undervisning som tilpasses efter klassetrin og niveau. Gå på opdagelse i vores årskatalog og se hvilke tilbud, der passer til jeres undervisningsforløb.

Skoletjenesten Furesø Museer tilbyder undervisningsforløb både på Immigrantmuseet, Mosegaarden, Flyvestation Værløse og på Cornelen. Der lægges særlig vægt på varierende undervisningsformer såsom debatspil, værkstedsaktiviteter, rollespil og dialogbaseret undervisning som tilpasses efter klassetrin og niveau. Gå på opdagelse i vores årskatalog og se hvilke tilbud, der passer til jeres undervisningsforløb.

Hvor bor du? Hvor længe har du boet der? Nogle mennesker bor det samme sted hele deres liv. Andre mennesker bor mange forskellige steder. Denne bog handler om en dreng, der hed Celal. Han flyttede til Danmark fra Tyrkiet i år 1971. Det er mere end 50 år siden. Celal var 9 år gammel.

Årets letlæsningsbog handler om den tyrkiske dreng Celal, der kommer til Danmark med sine forældre i 1970’erne, fordi hans far får arbejde i landet. Som mange andre personer fra bl.a. Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien og Pakistan, der kom til Danmark i 1960’erne og 1970’erne, er forældrene gæstearbejdere.

Historien er løst bygget på Immigrantmuseets interviews med tidligere gæstearbejdere og deres efterkommere i 2022 og 2023, fortællinger fra bøgerne Billige og Villige? (Furesø Museer, 2000) og Hjem(Museum Vestsjælland, 2019), samt lokale erindringer og informationer fra Furesø Museers lokalarkiv.

Bogen kan give anledning til samtaler om, hvad det vil sige at skulle forlade sig hjemland og rejse et andet sted hen, om arbejde og leg og om venskab på tværs af sproglige og kulturelle barrierer.

Hvor bor du? I et hus eller i en lejlighed? Eller måske på en båd? Har du prøvet at flytte? Hvor flyttede du fra? Hvor flyttede du hen? Denne bog handler om to piger, der hed Gitte og Lene. De flyttede fra København til Farum Midtpunkt i 1970’erne.

Årets bog handler om to piger, Gitte og Lene, der – som mange børn i 1970’erne – flytter fra København til forstæderne med deres forældre. Farum Midtpunkts terrasse-arkitektur og mulighed for at komme hinanden ved på stier og pladser mellem bygningerne samt på byggeriets lange gangstrøg, danner rammerne for pigernes nye liv. Årets bog bygger bl.a. på materiale fra Furesø Museers arkiv, og er en fiktiv fremstilling af hvordan flytningen fra by til forstad kunne føles for børn i 1970’erne.

Bogen kan give anledning til samtaler om, hvad det vil sige at skulle flytte et nyt sted hen, om hvad, der gør et godt hjem og om forskelle og ligheder ved på storby og forstad.

Hvorfor rejser man til andre lande for at arbejde? Og hvordan blev jern-banen mellem København og Slangerup bygget?
Denne bog handler om de svenske mænd og kvinder, der arbejdede i Danmark for over 100 år siden.
Den handler om venskab mellem en svensk dreng og en dansk pige, og om deres liv.
Det var nemlig hårdt arbejde at være barn i gamle dage.

Dragen i Nørreskoven er historien om den unge mand Lars, der begiver sig ud i den store Nørreskov ved Furesø for at slå en drage ihjel og derved vinde sit hjertes udkårne. Historien tager udgangspunkt i et lokalt sagn, som især er kendt gennem mund-til-mund fortællinger. Målet med bogen er, at eleverne får et større kendskab til deres lokalområde og de mange stednavne de kan støde på i Furesø Kommune.

“Barbara fra Gadekærshuset” handler om pigen Barbara fra Værløse, der boede i det samme hus hele sit liv – Gadekærshuset. Huset er i dag en del af Furesø Museer og ligger bagved Mosegaarden i Værløse. Historien er løst bygget på oplysninger om Barbara og om slutningen af 1800-tallet fra kirkebøger, lokale erindringer samt informationer fra Furesø Museers lokalarkiv.
Bogen kan bl.a. give anledning til samtaler om, hvad det vil sige at ”have hjemme” et sted, om forskelle på rig og fattig, arbejde og fritid, samt om børns vilkår i 1800-tallet.
Bogen er beregnet for børn i 2. klasse, men afhængig af børnenes læsekompetencer kan den anvendes fra sidste halvdel af 1. klasse til begyndelsen af 3. klasse.

Bogen er illustreret af tegneren Allan Christian Hansen

Herunder kan du hente opgaveark der kan bruges i undervisningen

Barbaras hus

Lav en plantegning over dit eget hus

Øv dig på fadervor

Gamle lege

Gadekærshuset før det kom på museum

Gadekærshuset da det kom på museum

Til Amerika handler om familien Nielsen og deres to børn, Robert og Rose, der i år 1904 udvandrer fra Danmark til Amerika for at starte et nyt liv.

Bogen handler om, hvordan det er at forlade alt det kendte til fordel for noget nyt og fremmet og – måske – bedre. Familien Nielsen rejser til Amerika i håb om et bedre liv med rigdom og glæde, men det er ikke altid lige let, især for børn, at starte forfra i et fremmed land, hvor man ikke engang kan sproget.

Historien er løst bygget på oplysninger om familien Nielsen fra folketællinger, fra Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg og fra arkiverne på immigrant-stationen Ellis Island i New York. Herudover har amerikanske folketællinger, avisnotitser og andre kilder dannet base for fortællingen om familiens videre færd i USA.

Bogen er illustreret af tegneren Allan Christian Hansen.

Herunder kan du hente opgaveark, der kan bruges i undervisningen.

En Vogterdreng handler om Anders Peder Olsen, der boede og gik i skole i Farum i slutningen af 1800-tallet.
Skolen lå i den bygning, der i dag er privatbolig på Kålundsvej 21 i Farum.

Bogen tager udgangspunkt i fortællingen om Anders’ skolegang samt om hans ansvar som vogterdreng.

Bogen er løst baseret på Anders’ erindringer, som han nedskrev i 1940’erne og 50’erne samt værkerne Da skolen blev sat i system (Århus Universitetsforlag, 2014) og Børnearbejde (Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, 2005).

Bogen kan bl.a. give anledning til samtaler om børnearbejde, skolegang og leg, forskellen på drenge og piger historisk samt om børns rettigheder.

Bogen er illustreret af tegneren Allan Christian Hansen.

Når eleveverne påbegynder historieundervisningen, anbefales det i øvrigt, at klasserne gør brug af Furesø Museers skoletilbud Almueskolen, hvortil der kan hentes erindringer, lærevejledning m.m. her.

Herunder kan du hente En Vogterdreng som PDF og finde opgaveark, der kan bruges i undervisningen.

Flygtningelejren i Jonstrup handler om flygtningelejren i Jonstrup, der efter Anden Verdenskrig var hjem for flygtninge fra bl.a. Tyskland og de baltiske lande. Lejren lå på Jonstrupvangvej imellem det, der i dag er Jonstrup Vænge og Walgerholm, og lejren grænsede op til skovområdet Jonstrup Vang.

Bogen tager udgangspunkt i en fortælling om et venskab mellem tre børn – danske Mads og lettiske Vesta og Nora – med vidt forskellige baggrunde. De taler ikke samme sprog og har ikke samme kultur, men bliver alligevel venner.

Bogen er bygget på værkerne Ubudne Gæster – Stemmer fra Værløseegnen om besættelsestiden 1940-1945 (Værløseegnens Historiske Forening) samt Flygtninge i Danmark 1945-1949 (Flygtningeadministrationen ved Forlaget Fremad).

Herudover er der indhentet information fra forskningscentret Latvians Abroad samt fra interviews med familien Uppernicks, der boede i Jonstruplejren efter 2. verdenskrig og fra beretninger fra vognmand Ole Nielsen, der var borger i Værløse under og efter krigen.

Bogen er illustreret af tegneren Allan Christian Hansen.

Herunder kan du hente bogen som pdf og finde opgaveark, der kan bruges i undervisningen.

Genfærd på Værløsegård bygger på skrækfyldte erindringer om genfærd på gården skrevet af Ebba Tramp Launby, der blev født i 1885 på Værløsegård. På det tidspunkt lå gårdens bygninger på det område, der i dag er Thorsmosen. Stuehuset blev revet ned i 1972.

Bogen er illustreret af Lars Hornemann.

Turforslagene bagerst i bogen følger nogenlunde skellet ind til Værløsegårds markareal. Den begynder i Bymidten – i den oprindelige landsbykerne – og slutter ligeledes på Bymidten ved det sted, hvor Værløsegård lå, før den efter en brand, der i 1794 lagde store dele af landsbyen øde, flyttede ud på sine marker.  Turen er på godt 3 km.

Til bogen er der lavet forskelligt materiale, som kan hentes her som pdf-filer:

Letlæsningsbogen Gale streger foregår i en købmandshandel i Farum Hovedgade omkring 1925, hvor de to sønner Karl Henrik og Børge laver gale streger.  Vi følger dem under udførelsen, under flugten, og da de kommer tilbage i familiens skød.  Bogen bygger på erindringer fra Karl Henrik og Børge Jensen, begge ud af et købmandsdynasti i Farum og med rødder mange slægtled tilbage i sognet. Karl Henrik Jensen overtog faderens købmandshandel i 1945 og drev butikken indtil 1960. Bygningen, nuværende Farum Hovedgade 80 A, som Gale streger foregår ved, blev bygget i 1874 og var fra begyndelsen en købmandshandel med privatbolig. Historien foregår omkring midten af 1920’erne, hvor der var 4-5 købmandsbutikker i Farum by. Derudover var der købmandshandler i Stavnsholt og Bregnerød.

Bogen er illustreret af Lars Hornemann.

Til bogen er der lavet et turforslag rundt i Farum landsby, hvor man vil møde byen, som den tog sig ud omkring 1925. Her vil man bl.a. kunne se, hvor andre handlende og håndværkere, gårde, skole, læge, kro og kirke lå. Alt sammen inden for en lille radius. Turbeskrivelsen ligger nederst på siden.
Det vil desuden være oplagt en søndag at besøge købmandsmuseet Cornelen i Stavnsholt.

Til bogen er der lavet forskelligt materiale, som kan hentes her som pdf-filer:

Letlæsningsbogen Den onde jæger tager udgangspunkt i et sagn, der er knyttet til en bestemt sten i stengærdet langs Fægyden i Værløse. Bogen har som hovedperson den virkelige person Vincents Joachim Hahn, der levede fra 1632 -1680.

Vincents Joachim Hahn var allerede som ganske ung blevet udnævnt til overhofjægermester for hele riget og fik i øvrigt flere spektakulære titler. Hahn elskede jagten, der også var Christian d. 5.’s yndlingssport,  og han stod bag anlæggelsen af flere jagtvejssystemer til bl.a. den krævende parforcejagt. I Hareskoven er der flere spor af disse gamle jagtveje.

Vincents Joachim Hahn levede et liv, hvor han på flere måder brød med de kristne dyder, og han kunne derfor ikke finde ro i sin grav, men måtte jage vildt rundt om natten. Det sagn, der knytter sig til stenen i Fægyden, er affødt af denne tro. Bogen er bygget op om sagnet, men fortæller også om Hahns liv og om parforcejagten.

Bogen er illustreret af Lars Hornemann.

Til bogen er der lavet forskelligt materiale, som kan hentes her som pdf-filer:

Letlæsningsbogen Den syge søster handler om en lille pige, der er blevet alvorligt syg af koldfeber, en sygdom der i begyndelsen af 1800-tallet ofte havde dødelig udgang. Der var ingen læger i hverken Farum eller Værløse. Man måtte klare sig med den viden om sygdom, der var i hjemmene, eller med gode råd fra landsbyens kloge mand eller kone.

I Den syge søster går det gode råd fra landsbyens kloge mand ud på, at pigen skal drikke kildevand blandet med rust, som skulle skrabes af kirkeklokken ved midnatstide julenat. Ingen tør gå op i kirketårnet julenat, man ved jo, at det er det tidspunkt, de døde sjæle stiger op af graven på. Da pigens tilstand forværres, tager hendes storebror mod til sig og går op i kirketårnet. Her bliver han opdaget af præstens gode ven, Edvard Storm, en kendt københavnsk figur fra oplysningstiden.

Bogen bygger på et digt fra 1826 af C.J. Boye. C. J. Boye var ved siden af sit forfatterliv lærer på Jonstrup Seminarium. Det er en virkelig begivenhed i Farum, han har taget udgangspunkt i, men han har behandlet den med en vis digterisk frihed

Til bogen er der lavet et quizspil, som kan hentes her som pdf-filer:

Letlæsningsbogen Stormfloden fortæller om en dramatisk tur fra Jonstrup til Farum. To børn på 8- og 6 år skal den 13. november 1872 gå alene til skomageren i Farum, fordi drengen skal have et par støvler, og i Farum bor den bedste skomager i miles omkreds. Da de går hjemmefra er vejret tilforladeligt, men turen er lang, og da de når Nørreskoven, pisker regnen ned over dem, og stormen blæser så voldsomt, at træer vælter. Det er blevet næsten mørkt, selvom det er midt på dagen.

Hvad, hverken børnene eller deres forældre kunne vide, var, at Danmark netop den dag blev ramt af den værste stormflodkatastrofe, man nogensinde har haft kendskab til. På én dag døde mere end 130 mennesker, og 240 skibe forliste eller gik på grund. Bogen lægger op til en samtale om klima og naturkatastrofer, og hvad børn tidligere selv kunne klare

Til bogen er der lavet et quizspil, som kan hentes her som pdf-filer:

Letlæsningsbogen Mordet i Hareskoven fortæller historien om mordet på skovfoged Thomsen i Hareskoven. Mordet skete den 16. marts 1866, da skovfoged Thomsen forfulgte Sorte Hans og hans to sønner, nogle rå krybskytter. Skovfoged Thomsen efterlod sig 4 små piger, der i forvejen var moderløse.

Den barske historie kan give anledning til samtale om mange alvorlige emner. Bogen giver desuden mange interessante oplysninger og er elementært spændende.

Til bogen er der lavet forskelligt materiale, som kan hentes ned her som pdf-filer:

Letlæsningsbogen Trolden, lindormen og den stærke datter bygger på sagn og myter fra Farum og omegn. De udvalgte sagn er lagt ind i en rammehistorie med drengen Faro og pigen Ruma (dannet af ordet Farum) som hovedpersoner.

En dag løber de to børn væk fra deres forældre og kommer til et hus, hvor der bor en gammel dame, som kan fortælle sagn. Hos hende hører Faro og Ruma sagn om en trold, der ville udslette Farum og dække landsbyen med jord, men på vejen fik dannet Arresøen og Strø Bjerge, om lindorme der hjemsøgte Farum og om en datter der reddede sin far fra at blive halshugget ved at trække en stor sten med sit hår.

Letlæsningsbogen handler om Klaus Nar, som har givet navn til den lille holm i Farum Sø midt mellem Værløse og Farum. Der findes flere sagn om denne Klaus, og folkemindeforskere mener, at der er en vis sandsynlighed for, at Klaus virkelig har eksisteret. Han var knyttet til en af valdemarerne, formentlig Valdemar Atterdag.

Til bogen er lavet et quizspil, som kan hentes ned her som pdf: