Gå trygt på museum

Nyt digitalt coronapas

Coronapas er fortsat et krav udvalgte steder for at undgå øget smittespredning.

Den 28. maj 2021 er der blevet præsenteret en ny digital coronapas-app på et pressemøde med deltagelse af finansminister Nicolai Wammen, sundhedsminister Magnus Heunicke, transportminister Benny Engelbrecht, adm. dir. Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri og adm. dir. Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv.

Nyt digitalt coronapas

Den nye app til både iPhone og Android er en enkel løsning til kontrol af coronapasset, som er designet til kun at vise og scanne coronapas. Appen samler oplysninger om vaccination, teststatus og immunitet i én løsning, og den vil som udgangspunkt kun vise, om kunden eller borgeren har et gyldigt coronapas. Appen indeholder også en scannerfunktion, der kan aflæse QR-koden i coronapasset, og som dermed kan bruges til at kontrollere coronapasset på andre smartphones.

App’en har endvidere en visning til rejsebrug, som hedder Udlandsrejse, der kun skal bruges i forbindelse med rejser til udlandet.

App’en MinSundhed

Den hidtidige app “MinSundhed”, der har et bredere formål, kan forsat anvendes som dokumentation, men har ikke samme funktionalitet som den nye app.

Yderligere information

På Coronasmitte.dk kan du finde yderligere information om:

  • Download coronapas-appen
  • Sådan tjekker du coronapas-appen
  • Sådan kontrollerer du coronapas-appen
  • Plakater om coronapas
  • Her er der krav om coronapas
  • Spørgsmål og svar om tjek af coronapas
  • Læs mere om brug af coronapas

På Furesø Museer opdaterer vi løbende vores arbejdsgange og tiltag i forhold til Sundhedsmyndighedernes gældende retningslinier for Corona. Du kan trygt gå på museum med de nye enkle forholdsregler:

  • Husk mundbind når du færdes på museet
  • Husk tilmelding til arrangementer og rundvisninger på telefon 72 35 61 00

Vi beder om dit navn og mailadresse ved besøg på museet. På den måde kan vi afhjælpe myndighedernes smitteopsporing og hjælpe hinanden.

Alle arrangementer og rundvisninger på vores museer er med max deltagerantal på 10 personer. OBS. Skoleklasser og uddannelseshold er ikke underlagt samme forsamlingsforbud.

Museets ansatte bærer alle ansigtsvisir eller mundbind.

Vi spritter naturligvis alle overflader af efter besøg af hold og skoleklasser.

Du kan holde dig opdateret på seneste nyt om Corona i Furesø Kommune på www.furesoe.dk/corona. Med et abonnement, bliver du tippet, hver gang, der kommer nyt om corona.

Lad os passe på hinanden!

Vi glæder os til at byde dig velkommen.