Kalender

Furesø Museer planlægger løbende oplægsaftener, rundvisninger og udstillinger. Du kan læse mere om de kommende arrangementer her eller på vores facebookside.

Værløse i tiden – særudstilling

Tirsdag d. 10 juli 2018

-

Fredag d. 31 august 2018

Frem til slutningen  af august kan du opleve udstillingen Værløse i tiden i museets særudstillingslokale. Udstillingen tager udgangspunkt i et samarbejde mellem Syvstjerneskolen og Furesø Museer, hvor skolen har konstrureret tre fine modeller af Værløse i 1950, 2000 og 2100. Ud over skolens modeller kan man også opleve Furesø Museers egen model af Værløse fra 1945, hvor man kan trykke på knapper og få oplyst de forskellige gårde og huse.

Udstillingen kan opleves inden for museets normale åbningstider.

Læs mere

Sagntur i Farum Landsby

Søndag d. 15 juli 2018

Tag med på en spændende sagntur rundt i Farum Landsby for børn og voksne, hvor du kan høre om alle de mystiske væsener der engang huserede i byen. Hør blandt andet om lindormen under majtræet, om trolden der var vred på Farum, om Klaus Nar, Dybendal og dragen i Nørreskoven, og meget mere. Turen starter ved Majtræet i Farum, hvor Farum Hovedgade møder Kålundsvej 1.

Tid: Søndag d. 15. juli kl. 10-11.

Sted: Farum Landsby. Mødested ved Majtræet. Farum hovedgade nr. 82, hvor Farum hovedgade møder Kålundsvej.

Turen er for børn og voksne i alle aldre. Barnevogne er også velkomne.

 

Læs mere

Håndværks- og markedsdag

Søndag d. 26 august 2018

Kom og få en fornøjelig dag. Børn og voksne kan lege historiske lege, og se hvordan man laver en børste, klipler eller broderer. Prøv at arbejde med stenøkse, nyd musik og lidt mad og meget, meget mere.

Tid : Søndag d. 26. august kl. 11-16.

Sted: Mosegaarden, Skovgårds Allé 37, 3500 Værløse

Gratis adgang og alle er velkomne.

Læs mere