Samlingspolitik for Furesø Museer

Furesø Museer består af to afdelinger, der til sammen dækker museets ansvarsområde jf. de gældende vedtægter. Furesø Museer virker for sikringen af Danmarks kulturarv og belyser forandring, variationer og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra 1660 til nu. Museets to afdelinger er:

  1. Et lokalhistorisk museum, som dækker Furesø Kommunes lokale historie.
  2. Immigrantmuseet, der dækker indvandringens kulturhistorie i Danmark fra de seneste 500 år.

Forskellen på de to emneområder betyder imidlertid, at museets overordnede strategi udmønter sig forskelligt i de to museumsdele. Først vil den fælles indsamlingspolitik for begge afdelinger beskrives, men da der knytter sig særlige og forskellige problematikker til indsamling af henholdsvis lokalhistorien og immigrationshistorien vil disse bagefter blive behandlet hver for sig.

Museets generelle indsamlingspolitik

Furesø Museers samlingspolitik tager afsæt i og følger Museumslovens og Slots- og Kulturstyrelsens til enhver tid gældende regler og retningslinjer for indsamling på statsanerkendte kulturhistoriske museer og foretages desuden i henhold til ICOMs etiske regler.

Museets samlingspolitik revideres løbende og offentliggøres på museets hjemmeside, således at giver forud for en henvendelse til museet kan orientere sig om museets samlingspolitik og kriterier for donationer.

Furesø Museers samlinger omfatter både immateriel og materiel kulturarv, herunder  genstande, arkivalsk materiale, fotos samt digitale og analoge medier.

Det tilstræbes, at indsamlingen i størst mulig omfang foretages aktivt og restriktivt, således at den understøtter museets emnefelter og undersøgelses/forskningsstrategi. Museets samlingspolitik er derfor tilrettelagt som et workflow, der indebærer:

Forskning – Samlingsudvikling – Formidling

Passiv indsamling foretages kun efter grundige faglige vurderinger af museets inspektører, og det betyder, at kun materiale, som udbygger og supplerer museets eksisterende samlinger og undersøgelser, indsamles.

Furesø Museer samarbejder med de øvrige museer inden for ansvarsområde. Hvis der iværksættes elle deltages i projekter på tværs af kommunegrænser, sker dette efter aftale med relevante museer.

Samlingspolitik for lokalmuseet

Furesø Museers lokalhistoriske samling, hvis ældste dele blev indsamlet i 1952, belyser lokalsamfundets historie som landsbysamfund. Genstandssamlingen støttes af en arkivalsk samling bestående af dokumenter og fotomateriale. Bl.a. råder museet over mere end 60.000 lokalhistoriske fotografier.

I indsamlingen lægges der vægt på at indlemme genstande, der er centrale for museets arbejdsområde og de konkrete dokumentations- og forskningsprojekter, som museet arbejder med. Det tilstræbes, at genstandene bredt dækker museets arbejdsområder, og at nye genstande supplerer museets samling. Overordnet modtages genstande fra lokaleområdet, hvis:

  • Genstanden har ophav i lokalområdet dvs. er fremstillet eller har været brugt inden for museets område
  • Genstandens ejer eller tidligere giver har været knyttet til lokalområdet
  • Genstanden knytter sig til specifikke undersøgelsesområder, som museet iværksætter

Frem mod 2030 vil museets indsamling være knyttet til projektet Vores historie, der udvikler en ny permanent udstilling til lokalmuseet.

Strategi for lokalmuseet 2023-2033

Den nuværende samlingsstrategi for de lokalhistoriske museer ved Furesø Museer løber i perioden 2023-2033. Denne indeholder både en overordnet tiårig strategi samt en mere detaljeret strategi for den fireårige planperiode 2023-2027.

Strategi for de kommende ti år (2023-2033)

Det overordnede mål for den tiårige samlingsstrategi er at understøtte museets ønske om at revitalisere de lokalhistoriske museer, Mosegaarden og Cornelen, og deres relation til det omkringliggende lokalsamfund og naturmiljø, således at museerne fortsat kan udvikle sig som aktive, borgernære og vedkommende mødesteder for et moderne publikum og understøtte sammenhængskraft mellem borgere og institutioner.

Furesø Kommune har de sidste hundrede år været igennem en rivende udvikling. Fra landbosamfund med små landsbyer i de to gamle sognekommuner, Værløse og Farum, til den moderne velfærdskommune, som vi kender den i dag. Overordnet forstås denne historiske udvikling inden for rammerne af den nyere velfærdshistorie, hvor det moderne velfærdssamfund har sine rødder i den lokale kommunale historie fra slutningen af 1800-tallet. Den historie vil Furesø Museer gerne dokumentere og formidle på de lokalhistoriske museer.

Museet råder allerede over en betydelig samling til belysning af lokalområdets historie i 1800-tallet, hvorfor indsamlingen i strategiperioden 2023-2033 fortrinsvis fokuseres på museets planlagte undersøgelsesområder, som i særlig grad knytter sig til erfaringer fra projektet ”Vores Historie.”

Strategi for de kommende fire år (2023-2027)

I 2021 og 2022 skød Furesø Museer den første fase af projektet ”Vores Historie” i gang ved at rulle ud til borgerne med en campingvogn til Hareskovby, Jonstrup, Værløse, Kirke Værløse og Farum. Her kunne borgerne få en snak med museets folk, der samtidig indsamlede fortællinger og genstande, som kunne belyse og dokumentere hverdagslivet fra tiden, da Slangerupbanen blev etaleret i 1906 til kommunesammenlægningen i 2007.

Som næste fase af ”Vores Historie” igangsættes der i perioden 2023-2027 en transformation af Mosegaarden, der i samarbejde med museets mange brugergrupper, såvel nuværende som nye, skal skærpe museets synlighed, understøtte det faglige miljø og styrke museets aktive rolle og position i lokalsamfundet. Transformationen bygger på museumsaktivistiske principper og viderefører de erfaringer, som blev etableret i projektets første fase.

Indsamlingen fokuseres på to overordnede områder. Det første er indsamling af immateriel kulturarv, hvor fortællinger, erindringer og andre mundtlige vidnesbyrd giver grundlag for at forske og formidle, hvordan det enkelte menneske og fællesskaber tolker deres liv og identiteter i Furesø. Her vil museet arbejde samskabende og med inddragelse af lokale fællesskaber og enkeltindivider. Det andet område er indsamling af materiel kulturarv, hvor genstande, fotos, film og lyd – såvel analoge som digitale – indsamles. Her sigtes på materielle levn, som kan give indblik i de enkelte menneskers liv inden for fællesskaber som familie, hjem, forening, institutioner og arbejdspladser i Furesø. Det tilstræbes, at den materielle kulturarv indsamles med fyldestgørende provenienser og knytter sig til beretninger og fortællinger. Siden 2018 har Furesø Museer desuden arbejdet med at udskille den arkæologiske samling, som siden 1948 var blevet indsamlet af det daværende Værløse Museum. I 2023 skal hele samlingen overdrages til Museum Nordsjælland, der fremover har ansvaret for den.

Disse tiltag suppleres af andre aktiviteter, såsom mini-udstillinger på bytorvene i Værløse og Farum, samt etableringen af et ”historisk værksted” på Mosegaarden.

Målet er på samme tid at engagere furesøborgerne i deres egen historie, åbne dørene til museet og skabe en dialog om museets opgaver og kommunens historie. Med afsæt i museets fire strategiske pejlemærker (synlighed, relevans, samarbejde og aktualitet) skal indsamlings- og udstillingsprojektet ”Vores Historie” også skabe synlighed om museets arbejde ved at placere indsamlingen og formidlingen i andre rammer og møde borgerne der, hvor de er.

Samlingspolitik for Immigrantmuseet

Immigrantmuseets samling udgøres af genstande og arkivalsk materiale, der belyser 500 års migrationshistorie i Danmark. Museets hovedfokus ligger på indvandringens kulturhistorie og har mennesker og deres personlige beretninger i centrum.

Immigrantmuseet fører en aktiv og restriktiv indsamlingspolitik. I indsamlingen lægges der vægt på at indlemme genstande, der er centrale for museets arbejdsområde og de konkrete dokumentations- og forskningsprojekter, som museet arbejder med. Det tilstræbes, at genstandene bredt dækker museets arbejdsområder, og at nye genstande supplerer museets samling. Overordnet modtages genstande, som:

  1. Vurderet til at have en særlig migrationshistorisk betydning
  2. Er fremstillet eller anvendt af personer med migrationshistorisk baggrund, dvs. indvandrere, flygtninge og efterkommere eller af personer med særlig tilknytning til det migrationshistoriske felt
  3. Har ophav i lokalområdet. Optages der genstande fra andre lokalområder, sker dette efter aftale med relevante museer
  4. Knytter sig til specifikke undersøgelsesområder, som museet iværksætter

Særlige kulturarvsudfordringer

I kraft af sit ansvarsområde står Immigrantmuseet over for en særlig kulturarvsudfordring, som indebærer, at migrationshistorien generelt er et genstandsfattigt område. Det skyldes blandet andet:

  1. At mange flygtninge og migranter ikke har haft mulighed for at bringe mange genstande med sig, når de ankommer til et nyt land.
  2. At de genstande, som flygtninge og migranter har haft mulighed for at bringe med sig fra deres hjemland, ofte er meget betydningsbærende og præget af stor affektionsværdi, hvorfor genstandene typisk ikke overdrages til museet, men beholdes som personligt eje – enten af flygtningene eller migranterne selv eller af efterkommere.
  3. At der typisk går mange år, før flygtninge og migranter har opbygget så omfattende en materiel kulturarv i eget hjem, at de har lyst til at afgive genstande til museet.

Strategi for Immigrantmuseet (2023-2033)

Kulturarvsudfordringen betyder, at historier og genstande fra flygtninge, migranter og efterkommere generelt er underrepræsenteret på de danske museer. Immigrantmuseet arbejder derfor aktivt med fire fokusområder i sin indsamlingsstrategi. De fire fokusområder er:

Indsamling af immateriel kulturarv med udgangspunkt i ‘samtalen’ mellem brugergrupper og museets fagpersonale: Museet er overvejende fokuseret på indsamling af immateriel kulturarv fra flygtninge, migranter og efterkommere, herunder med særligt henblik på førstehåndsberetninger, mundtlige vidnesbyrd, personfortællinger og erindringer. Dette fokus videreføres gennem dokumentationsprojekter. Kernen i disse dokumentationer er ’samtalen’, hvor flygtninge, migranter og efterkommere – både som enkeltindivider og som grupper – er med til at definere, hvilke genstande og historier, der er repræsentative og relevante for museets samling. Gennem samtaler bliver indsamlingen af immateriel kulturarv til en samskabelsesproces mellem museets fagpersonale og det source community, som museet tilgår.

Indsamling af materiel kulturarv med særligt fokus på samskabelse som musealt koncept: I så vidt mulig omgang indsamles der materiel kulturarv (genstande) af relevans for museets ansvarsområde. Som supplement hertil arbejder museet aktivt med og udvikler alternative indsamlingspraksisser, der blandt andet inkluderer samskabelse som musealt koncept. Herved forstås, at museet i samspil med relevante source communities, informanter og andre aktører skaber gensande, der materialiserer og visualiserer mundtlige vidnesbyrd fra flygtninge, migranter og efterkommere, hvorved genstandene supplerer indsamlingen af den immaterielle kulturarv. Eksempler på samskabelse af materiel kulturarv kan være ’mental mapping’, ’soundscapes’, ’tegnestuer’, ’håndarbejdsworkshops’, ’participatory photography’ m.m.

Samtidsdokumentation og indlemmelse af samtidige udviklinger på det migrationshistoriske område i museets arbejde: Et særligt fokus i museets indsamlingspraksis er, at denne skal tage højde for og indlemme samtidige udviklinger på det migrationshistoriske område i museets arbejde. Museet anser migration om ét af de mest aktuelle, samfundsrelevante og omdiskuterede emner i vores egen samtid. Derfor er det vigtigt, at museet aktivt byder ind på dokumentations- og formidlingsopgaver i relation til migrationsområdets udvikling og kontinuitet. Som følge heraf efterlader museets indsamlingspolitik rum for, at museets inspektører aktivt og agilt kan iværksætte og deltage i akutopståede indsamlingsprojekter internt i organisationen og i samarbejde med andre kultur- og forskningsinstitutioner i tilfælde af, at pludselige nyhændelser på migrationsområdet opstår og udvikler sig i vores egen samtid. Indsamlingsprojekterne kan have fokus på immateriel og materiel kulturarv.

Revision af den eksisterende samling: Museet reviderer løbende sin eksisterende samling for at holde sig ajour med underrepræsentation. Mangelfuldt registrerede genstande og genstande uden historie udskilles, mens andre genstande bringes i spil i museets daglige formidling på nye måder.

Donationer til Furesø Museer

Har du noget, som kan supplere museets samlinger? Hvis du har en genstand, en historie, et billede eller andet, som du tænker kan være relevant for Furesø Museers samling, er du altid velkommen til at sende en mail på museerne@furesoe.dk. Museets personale vil herefter kontakte dig og fortælle, om Furesø Museer ønsker at tage imod din donation.

I din mail må du meget gerne beskrive:

  1. Hvem genstanden har tilhørt?
  2. Hvordan og hvornår genstanden er erhvervet/fremstillet?
  3. Hvor og hvornår genstanden er brug – og til hvad?
  4. Vedhæft et foto

Bemærk: Genstande, fotos eller andre donationer modtages kun efter forudgående aftale med museets inspektører.